Er der forskel på personalegoder for medarbejdere?
Ja, der er typisk forskel på personalegoder og tilhørende vilkår for medarbejdere. Det kan være, at nogle medarbejdere har rettigheder til særlige ferieaftaler, mens andre har ret til virksomhedsfordele som lønnet barsel. Det kan også være forskelle i løn, pension, sundhedsplaner.
Hvilke typer af personalegoder findes der?
Der findes mange forskellige typer af personalegoder - lige fra fri telefon til lækker kantineordning. Vi præsenterer 5 populære personalefordele i denne artikel, som medarbejderne vil sætte pris på.
1. Ekstra fridage
Ekstra fridage er en af de personalefordele, de ansatte vægter højest, når der skal forhandles til lønsamtalen. Det kan være en ekstra uges ferie om året, en dag om måneden eller en håndfuld valgfrie fridage. Det kan også være, at medarbejderen får fri på sin fødselsdag.
Medarbejderen har et liv udenfor arbejdspladsen, og derfor er det vigtigt for mange at kunne rejse med familien, tage på forlænget weekend med kæresten eller hive to uger ud af kalenderen efter en travl periode for at bruge tid med sine børn.
Som arbejdsgiver kan du slippe for at skulle give mere i løn, men du vil modsat miste arbejdskapacitet. Omvendt vil du øge chancen for at få en motiveret og produktiv medarbejder, når vedkommende er på arbejde.
2. Eksklusive rabataftaler med Visma LogBuy
Ved at give dine medarbejdere en række eksklusive rabataftaler på moderne brands, favner du bredt.
Dine medarbejdere er forskellige, og med Visma LogBuy giver du dem et hav af medarbejderfordele, de selv kan beslutte, om de vil benytte sig af - og hvordan.
Visma LogBuy er nemt at bruge, og med et medlemsabonnement har alle ansatte adgang til portalen. Her kan de få rabatter på eksklusive brands inden for alt fra Apollo til Zalando. En oplagt mulighed til dig, der gerne vil være sikker på at ramme plet med din personalefordel.
Som arbejdsgiver er det nemt at oprette dig og få adgang til attraktive rabatter - til glæde for medarbejderen.
3. Sundhedsforsikring
Diverse data viser, at en sundhedsforsikring har høj prioritet blandt medarbejdere, fordi sundhed og et godt helbred er alfa og omega.
En sundhedsforsikring giver medarbejderne tryghed og vished om, at de kan få økonomisk støtte til udgifter, der er relateret til deres sundhed. Det kan være medicin eller behandling.
Som arbejdsgiver kan du vælge flere måder at tilbyde en sundhedsforsikring på. Den kan tilbydes som en del af lønpakken, men kan også udbetales som et kontantbeløb, medarbejderen kan bruges til at dække sundhedsmæssige udgifter.
Ligeledes er en sundhedsforsikring med til at ligestille alle i virksomheden uanset løntrin og stilling. Her får alle mulighed for at få støtte i tilfælde af sygdom.
Vil du give medarbejderen mere ro og mindre stress, er en sundhedsforsikring en god personalefordel, som samtidig viser, at du tager dine medarbejdere og deres sundhed alvorligt. Det giver øget tilfredshed blandt de ansatte.
4. En god kantineordning
Mange tager måske en frokostordning for givet, men det er en vigtig og populær personalefordel af flere årsager.
En god kantineordning på arbejdspladser giver ikke blot medarbejderne betalt frokost. Det giver også dig som arbejdsgiver mulighed for at præge de ansattes kostvaner. Ved at tilbyde sund og nærende kost kan du være med til at forebygge livsstilssygdomme og forøge energiniveau blandt de ansatte.
Du kan tilbyde en stor fleksibilitet ved at gøre det valgfrit at være en del af ordningen. Denne løsning er især gavnlig, hvis der vil være egenbetaling i forbindelse med kantineordningen.
En frokostordning sætter også sine sociale spor på arbejdspladsen - på den gode måde. I frokostpausen får medarbejderne lov til at sludre og komme tættere på hinanden. Et godt socialt fællesskab er med til at rykke organisationen.
Frokostordningen kan også være med til at lette stressniveauet hos den enkelte medarbejder. Udover at det er økonomisk fordelagtigt, vil medarbejderen slippe for at lave mad til frokosten dagen efter eller stå at smøre madpakke. De 10 minutter er mere værd, end du tror, når børnene skal sendes i skole, eller man er kommet lidt for sent ud af sengen.
5. En fordelagtig pensionsordning
Pensionsordning er i kategorien over mere almindelige personalefordele. Men en god pensionsordning er vigtig for mange, og her kan du som arbejdsgiver byde ind.
Mange pensionsordninger fungerer ved, at medarbejderen indbetaler en procentdel af deres løn i pension, hvorefter arbejdsgiveren supplerer med en yderligere procentsats for at give et incitament for indbetalingen. Men reelt kan I lave en pensionsordning, som I synes, det er bedst for både jer og de ansatte.
En pensionsordning kan være fastlagt for alle medarbejdere i firmaet, men kan også fungere som en del af en lønforhandling. Mange tager en pensionsordning for givet, og netop derfor er det vigtigt at tilbyde det som personalefordel for at kunne fastholde og rekruttere dygtige medarbejdere.