LogBuy Blog - Inspiration & Nyheder

Den komplette guide til personalegoder

Skrevet af Elisabeth Hvirring Larsen | 08-03-2023 12:18:13

Det er ikke ny viden, at arbejdsglæde er et resultat af god trivsel  og de ansattes motivation til at gøre et godt stykke arbejde. Men hvordan kan man løfte arbejdsglæden i din virksomhed? 

Den komplette guides indhold

En af de ting, der kan løfte arbejdsglæden er personalegoder. Personalegoder viser, at du bekymrer dig om dine medarbejderes trivsel. Der findes utallige personalegoder, og reglerne for beskatning kan være svære at forstå.

Derfor har vi lavet den komplette guide til personalegoder, hvor vi kommer rundt om alt fra typer af goder til regler og beskatning. Vi gør dig klogere på følgende:

  • Hvad er personalegoder
  • Hvorfor virksomheder tilbyder personalegoder
  • Hvordan personalegoder påvirker arbejdsmiljøet
  • 5 alternative personalegoder
  • Regler og beskatning
  • Bagatelgrænsen
  • Hvornår du skal give personalegoder
  • Hvordan forskellige personalegoder viser god ledelse

Læs med og find inspiration til, hvordan du kan forbedre jeres arbejdsmiljø.

 

Hvad er en personalegode?

De fleste har hørt om peronalegoder, men det er ikke alle, som kan fortælle præcis, hvad udtrykket betyder. Er det fx en personalegode, når man kan få kaffe på arbejdspladsen eller fri parkering?

Nogle vil mene, at kaffe og fri parkering er en selvfølge på arbejdspladsen. Dog er arbejdspladsen hverken forpligtet til at stille kaffe eller parkeringsplads til rådighed. Eftersom personalegoder kan være alt, som medarbejderen gives udover sin løn, er både kaffe og fri parkering altså personalegoder.

Her er eksempler på andre almindelige personalegoder:

  • Julegave
  • Frugtordning
  • Frokostordning
  • Fri telefon
  • Pensionsordning
  • Efter- eller videreuddannelse
  • Betaling for transport
  • Firmabil
  • Sundhedsforsikring
  • Kaffe og te på arbejdspladsen

 Personalegoder kan deles op i kategorier, når de kommer til beskatning. Det kommer vi ind på senere i guiden.

 

Hvorfor tilbyder virksomheder personalegoder?

Det kan udadtil virke ulogisk, at virksomheden tilbyder goder og fordele til personalet, uden at få noget ud af det. Men virksomheden får faktisk enormt meget ud af det, og nu skal du høre hvorfor:

Personalegoder gør nemlig arbejdspladsen til at attraktivt sted at være medarbejder. Det er også en fordel for virksomheden, hvad angår både medarbejdernes fastholdelse og rekruttering.

Personalegoder handler ligeledes om motivation. Hvis der er gode fordele, hvor medarbejderne tilgodeses, vil det øge chancen for at have motiverede medarbejdere. Det kan ses på produktiviteten.

Personalegoder ligger også op til et socialt fællesskab. Medarbejderne får talt sammen gennem frokostordningen og firmafesten. Personalegoder som disse styrker båndet mellem medarbejderne og bidrager altså til et godt kollegialt sammenhold.

Personalegoder kan derfor betegnes som en win-win situation, da det både har positiv indvirkning på medarbejderne, men også på virksomhedens overordnede produktivitet.

 

Optimer arbejdslivet: Styrk sundhed, produktivitet og kultur

Som chef sætter du kursen, men det er vigtigt, at dine medarbejdere vil i samme retning som dig.

Med personalegoder kan du bidrage til medarbejdernes sundhed med nærende frokostordninger, der bidrager til socialt samvær, men også øger energiniveauet efter frokostpausen. Du kan lade medarbejderne interagere med hinanden gennem kaffepauser, sociale arrangementer og sjove tiltag.

Med sådanne tiltag kan alle være med til at sikre medarbejdernes trivsel og lyst til at styre virksomheden i samme retning som dig.

 

5 alternative personalegoder

Personalegoder som frokostordninger, pension og fri kaffe er velkendte for både virksomhed og medarbejder. Derfor har vi fundet fem alternative personalegoder, du som HR-ansvarlig eller ejer kan finde inspiration i.

Gratis fitnessabonnement

Der er sket en stor udvikling inden for sundhed på arbejdspladsen det seneste årti. Stigende fokus på motion i arbejdstiden og sunde vaner har resulteret i kreative tiltag fra arbejdsgivere. Lige fra 30 minutters frivillige gåture dagligt i arbejdstiden til sjove konkurrencer om at kunne ligge længst tid i planke.

Ved at give dine medarbejdere et fitnessabonnement viser du, at du er med på moden og øger chancen for, at medarbejderne forbliver sunde og energifyldte.

Friskoleordning

Børn er en altafgørende del af mange medarbejderes liv. Ved at tilbyde en friskoleordning til dine medarbejderes børn, kan du være med til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

Børnenes skolegang er vigtig og ved at sørge for økonomisk støtte til en god skole, fjerner du en bekymring, der kan du være med til at mindske medarbejderens stress og tilmed øge deres motivation.

Remotearbejde

Lad dine medarbejdere arbejde, hvor de vil, når de vil - såfremt det er muligt. Det giver dem frihed til at prioritere familie, venner og fritidsinteresser.

Det giver dig også mulighed for at rekruttere den bedst kvalificerede kandidat, uanset hvor vedkommende befinder sig.

Adgang til rabatportaler

Ingen medarbejdere er ens og ved at give dem adgang til fordels- og rabatportaler med et stort sortiment, kan den enkelte medarbejder selv finde ting fra brands, de mangler eller interesserer sig for.

Visma LogBuy er Danmarks førende rabatportal og har mere end 2800 rabataftaler med de mest attraktive brands og virksomheder. Ved at oprette sig der, kan du være sikker på, at du favner alle ansattes interesser.

Fødselsdagsgaver

En fødselsdagsgave til medarbejderen viser, at du tænker på vedkommende. Gennem arbejdet øger du kendskabet til dit personale, og den viden kan du bruge til en personlig gave, når dine medarbejdere fylder år.

Det er både nærværende, empatisk og vækker med sikkerhed glæde hos fødselaren, som spredes til de andre medarbejdere.

 

Det skal du vide om beskatning

Der er forskellige regler for beskatning af personalegoder. Nogle goder skal beskattes, mens andre slipper for det.

Som udgangspunkt er personalegoder skattepligtige. Men visse goder bliver kun beskattet, hvis de overskrider en vis værdi. Dette skæringspunkt kaldes bagatelgrænsen.

Bagatelgrænsen kan deles op i arbejdsrelaterede goder og private goder. Bagatelgrænsen er:

  • 6.700 kroner årligt for arbejdsrelaterede goder
  • 1.300 kroner årligt for private goder

Arbejdsrelaterede goder

Goder, der tildeles i arbejdsregi, går under arbejdsrelaterede goder. Her må det samlede beløb for året ikke overstige 6.700 kroner, hvis medarbejderen skal undgå at blive beskattet.

Hvis godernes samlede værdi overstiger 6.700 kroner, vil medarbejderen blive beskattet af hele beløbet og ikke kun det beløb, der overstiger 6.700 kroner.

Arbejdsrelaterede personalegoder omfatter blandt andet:

  • Vaccination af medarbejdere
  • Kreditkortordninger
  • Påklædning med virksomhedens logo, der er betalt af virksomheden
  • Gratis mad og drikke ved særlige
 

Private goder

Gaver, der ikke tildeles som en del af arbejdet, går under private goder. Her er bagatelgrænsen 1.300 kroner årligt og samme regler gælder som ved arbejdsrelaterede goder.

Overstiger det samlede beløb 1.300 kroner for alle private goder, bliver hele beløbet beskattet. Derfor er det væsentligt at holde sig under bagatelgrænsen, hvis medarbejderen skal have den fulde glæde af goderne.

Hyppige private personalegoder omfatter blandt andet:

  • Chokolade
  • Øl, vin og spiritus
  • Diverse ikke arbejdsrelaterede abonnementer

Vi har skrevet meget mere om beskatning af personalegoder i denne artikel. Her kan du også kan blive klogere på, hvem der er ansvarlig for indberetningen til SKAT, og hvordan kontanter og gavekort skal beskattes.

 

Giv julegaven med ro i sindet

Der er særregler for julegaver, som ikke beskattes op til 900 kroner. Det skyldes, at når julen nærmer sig, kan bagatelgrænsen være opbrugt eller være tæt på at overskride de 1.300 kroner.

Derfor er julegaver op til 900 kroner skattefrie, men skal stadig tælles med i regnskabet. Hvis en medarbejder derfor får en julegave til 700 kroner og har fået personalegoder for yderligere 800 kroner i løbet af året, vil vedkommende kun blive beskattet af de 800 kroner. Det skyldes, at julegaven ikke beskattes.

Derfor kan du give julegaver til dine medarbejdere med god samvittighed.

 

Hvornår skal du give personalegoder?

Lad os starte med at sige, at der ikke er et entydigt svar. Personalegoder kan altså ikke sættes på formel.

Personalegoder kan opdeles i to overordnede kategorier.

1. De goder, som er fælles for alle medarbejderne som f.eks. en kantineordning.

2. De goder, som tilfalder den enkelte medarbejder - f.eks. igennem en lønforhandling.

Herunder kan du få inspiration til situationer, hvor en personalegode kan give mening for både dig og medarbejderen.

 

Anerkendelse af en god indsats

Det er vigtigt løbende at anerkende en medarbejder for en god indsats. Det kan være, at vedkommende er nået i mål med et stort projekt eller har håndteret en vanskelig situation.

Det kan også være, at medarbejderen faktisk ikke er lykkes med at komme i mål, men har gjort alt, hvad der stod i vedkommende magt. Det er også anerkendelsesværdigt.

Personalegoden kan være en bonus i form af en øget månedsløn, en gavekurv eller billetter til noget, som medarbejderen holder af. Kun fantasien sætter grænser.

At arbejdsgiveren roser og bemærker en god indsats med en personalegode er med til at skabe forbedret trivsel og øget motivation.

 

Personalegoder som en stærk spiller i lønforhandlingen

Når dine medarbejdere skal til lønforhandling, kan du spille på flere tangenter. En af dem er personalegoder.

Det vil give mening at tilbyde medarbejderen en personalegode som et led i forhandlingen, da personalegoder også typisk har en værdi.

Det vil også være fordelagtigt for dig, da det er med til at holde lønomkostningerne nede, ligesom det giver medarbejderen mulighed for at få noget, der ikke skal beskattes. Det kan fx være ekstra fridage.

 

Tiltræk topkandidater til stillingen med personalegoder

Personalegoder kan ikke kun bruges til at fastholde dygtig arbejdskraft. Det kan også bruges som et effektivt rekrutteringsmiddel.

Ved at lokke med attraktive goder i jobopslaget øger du chancen for, at kvalificeret og kompetent arbejdskraft vil søge stillingen. Det kommer virksomheden til gode i sidste ende.

Personalegoderne kan både være gældende for alle eller som et argument til en jobsamtale.

 

Vis stærk ledelse og opbyg tillid: Giv personalet tilpassede goder

Slutteligt vil vi nævne, at det ikke altid er klogt at give medarbejderne de samme personalegoder.

Virksomheden kan bestå af ansatte af forskellige køn, i forskellige aldre og med forskellige interesser. Hvis du differentierer personalegoderne, viser du god ledelse ved at signalere, at du kender dine medarbejdere og interesserer dig for mennesket bag. Du viser altså, at du har gjort dig umage ved at se dem som enkeltstående individer og ikke som et samlet klump.

Derfor er adgang til en rabatportal som Visma LogBuy også en oplagt mulighed for at ramme plet med dine personalefordele. Her kan medarbejderne selv vælge, hvor de vil have rabat.

Vi har mere end 2800 samarbejdsaftaler, og I kan som virksomhed prøve gratis og uforpligtende i hele 30 dage.

Giv dine medarbejdere eksklusive rabataftaler på alt fra forlystelsesparker til elektronik.